Del-Pin

Del-Pin
Christen Kjær

Del-Pin lejer maskiner ud til professionelle håndværkere i byggebranchen og industrien samt til gør-det-selv’ere, der mangler et stykke kvalitetsværktøj til en opgave.

I starten af 2011 var Del-Pins it setup udpint og forældet. Der skulle nyt til, og valget af leverandør faldt på XPConsult. ”Tilbuddet lød næsten for godt til at være sandt”, fortæller Del-Pins regnskabschef, Christen Kjær. ”Og jeg var noget skeptisk ved deres løfte om at få samtlige 9 afdelinger op at køre over en weekend”.

Men det lykkedes. Mandag morgen klokken 06.30 stod de første kunder som sædvanlig klar ved skranken. Og alt fungerede upåklageligt til mindste detalje. Forud var gået en travl weekend, hvor et hold bestående af specialister fra XPConsult og en lille håndfuld fra Del-Pin installerede hele løsningen i samtlige ni afdelinger. Det hele var forberedt 100%, og gik imponerende smertefrit.

It løsningen fra XPConsult er det femte system, Del-Pin har haft siden 1980. "Alt hvad jeg havde af skepsis på forhånd er forduftet. Ikke alene håndterede XPConsult opsætningen perfekt. Vi har også i det år, vi har kørt med systemet indtil nu, haft driftsikker it med en oppetid på noget nær 100%”, siger Christen Kjær.

”Vi forstår hvad de siger”

Christen Kjær lægger i øvrigt vægt på, at XPConsults medarbejdere har evnen til at forklare sig, så brugere uden dybere it indsigt forstår det hele. I det hele taget fremhæver han, at kemien i samarbejdet er både konstruktiv og behagelig

Har ikke modtaget én eneste uforudset faktura

Del-Pins serviceaftale betyder, at alle XPConsults ydelser er nøje defineret. Derfor kommer der ingen uforudsete regninger fra XPConsult. Og det er naturligvis noget, der giver points hos regnskabschefen!

IT serviceaftale fra xpconsult