Blog

SE Cloud Factory og XPConsult indgår partnerskab om innovative cloud baserede løsninger

11. juni 2014

Simone Lundager Selin

I den gamle brugsforening i landsbyen Skads uden for Esbjerg bor et fremsynet it-firma med ambitioner. Direktør Klaus Nielsen startede XPConsult i 2002, og i dag er der ansat ni mand i IT-virksomheden, der har givet købmandsskabet i bygningerne nyt, digitalt liv. Seneste tiltag hos XPConsult er et samarbejde med det Esbjerg-baserede SE Cloud Factory, som gør, at virksomheden let kan koble virksomheder over på en ny, enkel og unik IT-løsning ”i skyen”. På baggrund af initiativet forventer Klaus Nielsen at ansætte tre medarbejdere mere i løbet af 2014 og 2015.

XPConsult har længe arbejdet med hosting, hvor programmer, dokumenthåndtering, e-mails osv. lægges på en server uden for virksomhedens egne lokaler. Princippet er ikke nyt, men sammen med SE Cloud Factory kan XPConsult som forhandler levere cloud-løsninger af endnu højere kvalitet, men stadig gennem deres lokale forhandler. Klaus Nielsen forventer sig meget af samarbejdet med SE Cloud Factory og fortæller, at han i det nye setup lynhurtigt kan klikke de kunder, som foretrækker en cloud-løsning, over på en stærk og sikker server, så de frigør sig fra egen hardware.

”Det vil gøre det enklere for en lang række virksomheder at arbejde med cloud-løsninger, samtidig med at det giver øget driftssikkerhed, fleksibilitet og endnu bedre økonomisk sikkerhed i forhold til tidligere,” forklarer Klaus Nielsen begejstret.

Cloud-løsninger er det nye sort

Det er Klaus Nielsens klare erfaring, at stadigt flere virksomheder ønsker en cloud-løsning. Men som han siger: ”SE Cloud Factory har en anderledes enkel og gennemsigtig tilgang til cloud-løsninger, end virksomhederne har været vant til. De behøver ikke sætte sig ind i, hvordan løsningen fungerer, men kan koncentrere sig om dét, de er bedst til, nemlig deres egen forretning. Vi kan lynhurtigt etablere lige den løsning, de har brug for – og skrue op og ned hen ad vejen”. Dansk base med stor sikkerhed

SE Cloud Factory er et datterselskab under energi- og telekoncernen SE. De tilbyder som en af de første i Europa forhandlerne muligheden for at leje sig plads på en central cloud-server. Serveren er baseret på anerkendt HP- og Microsoft-teknologi, og Klaus Nielsen fremhæver både sikkerhed, men også at det netop er udviklet sammen med de førende forsynere på IT-markedet, som argumenter for samarbejdet. Han forklarer videre, at SE Cloud Factorys server er placeret centralt i Kolding og med backup i Sønderborg:

”Vi lægger vægt på, at det er et sikkerhedscertificeret og dansk datacenter, hvor det juridiske er i orden. Det betyder meget, især for de af vores kunder, som skal have komplekse økonomisystemer i deres virksomhed driftet. I mine øjne er SE Cloud Factorys datacenter og unikke platform i en hidtil uset klasse på dansk grund.”

Esbjergensisk samarbejde – med vidt potentiale

For Klaus Nielsen var det en kærkommen overraskelse, at en dansk virksomhed med base i Esbjerg kom først med den mere simple tilgang til cloud-løsninger – i stedet for Google eller andre store spillere. Men som han siger: ”Det giver i grunden god mening, at SE går ind i cloud-verdenen. For sikker it-drift er jo snart lige så basalt et behov som strøm i stikket og vand i hanen – eller for den sags skyld fiberbredbånd til computeren. Det handler om enkelhed og driftssikkerhed i vores helt basale infrastruktur. At begge virksomheder er fra Esbjerg er mere tilfældigt, for potentialet er jo vidtrækkende og uafhængigt af geografi.”

Microsoft: Nyt koncept med nye muligheder

Også hos Microsoft er man begejstret for konstellationen. Kamilla Jørning Roost, som ansvarlig for salg til små og mellemstore virksomheder i Microsoft Danmark, udtaler:”Microsoft ser cloud-computing som én af nøglerne til innovation og vækst i store som små virksomheder. Vi ser en stigende efterspørgsel på it-løsninger i skyen, og SE Cloud Factorys cloud-koncept er et spændende nyt bud. Det giver kunderne stor valgfrihed i forhold til deres it-drift og leverance, da den bygger på Microsofts stærke cloud-teknologi, som kunderne kender. Det at kunne samle sin it-teknologi, uanset hvor selve server-driften håndteres, giver kunderne en unik fordel, da de kan købe løsninger og cloud-services i det tempo og på de vilkår, der passer deres behov.”

Klaus Nielsen og XPConsult har solgt den nye form for cloud-løsninger siden 1. april og har allerede adskillige kunder etableret ”i skyen”.

For mere information

XPConsult, Klaus Nielsen, direktør, 7216 3111

Samarbejdspartnere:

SE Cloud Factory, Christian Frederiksen, direktør for SE Cloud Factory, tlf. 6116 5569

Microsoft Danmark,Kamilla Jørning Roost, ansvarlig for salg til SMV’er, tlf. 4090 4178

 

Kilde: http://www.mynewsdesk.com/dk/syd-energi/pressreleases/xpconsult-og-se-cloud-factory-indgaar-partnerskab-om-innovative-cloud-loesninger-1006749

IT serviceaftale fra xpconsult