Blog

Windows Server 2003 og Small Business Server 2003

12. september 2014

Klaus Nielsen

Informationsbrev om Microsoft Windows Server 2003 og Small Business Server 2003

En lang og varm sommer er overstået, og vi er alle ved at være tilbage på jobbet. Nu er det så tiden, hvor vi skal til at kigge på de it udfordringer, som vi skal have kigget på frem til næste sommerferie.

Problematikken med Microsoft ophør af support på Windows XP og Office 2003 er i store træk overstået, og derfor tager vi i god tid fat på den næste problematik af samme art.

Microsoft support ophører på Windows Server 2003 og Small Business Server 2003

Microsoft har annonceret, at supporten på alle 2003-versioner af serverplatformen ophører den 14. juli 2015. Det betyder, at der efter denne dato ikke udgives sikkerhedsopdateringer, således at produkterne kan holdes sikre og driftsstabile.

Dette medfører, at servere med disse systemer installeret ikke længere er servicérbare, og dermed ikke længere indgår i XPConsults Systemserviceaftaler og XPectTM serviceaftaler.

Problemstillingerne kort…

Erfaringen fra ophøret af support på Microsoft Windows XP er stadig i alles erindringer, og på samme måde vil vi opleve udfordringer på Windows Server 2003-platformen. Der vil være applikationer og services, som ikke længere kan køre på 2003-platformen, og der vil også være tredjeparts software, som skal opgraderes for at kunne afvikles på en ny Microsoft Windows 2012R2-platform; enten hos jer eller i SE Cloud Factory.

Hvad er løsningen?

Hos XPConsult er vi i gang med en gennemgang af jeres servere for at identificere, hvor I har udfordringerne med Microsoft servere på 2003-platformen.

Hvis problemstillingen er relevant for jer, fremsender vi yderligere informationer herom, således at vi sammen kan beslutte, hvordan vi mest effektivt og mest økonomisk kan håndtere de nødvendige opgraderinger hos jer. Du er naturligvis meget velkommen til at henvende dig til os allerede nu for at få din virksomheds status.

I nogle tilfælde kan vi lave en almindelig softwareopgradering, i andre tilfælde er vi nødt til at udskifte den fysiske server og i øvrige tilfælde kan vi f.eks. tilbyde at fremover at hoste serveren i vores datacenter hos SE Cloud Factory.

Vi ser frem til at drøfte og håndtere udfordringen med jer.

IT serviceaftale fra xpconsult